WordPress serviceaftale
Få en ekspert til at stå for drift, backup og sikkerhed til din WordPress-hjemmeside så du får ro i maven.
Har du tænkt over backup af din hjemmeside? beskyttelse mod hacking? hvordan du opdaterer det tekniske løbende?

Vælg en sparringspartner, ikke blot en leverandør.
Indholdet i WordPress serviceaftalen
Aftalen koster 225 kr./md. og faktureres for 1 år ad gangen.
Teknisk drift
Jeg holder dine systemfiler, plugins og tema-filer opdaterede og sikrer at din hjemmeside ikke crasher ved opdateringerne. Jeg opdaterer også din hostings PHP-version når behovet opstår.
Backup
Jeg tager en ugentlig backup af din hjemmeside og database og opbevarer det sikkert på en ekstern server inden for EU. Får du mod forventning brug for en backup får du desuden ubegrænset hjælp til dette.
Sikkerhed
Jeg opsætter ekstra sikkerhed, samt monitorerer og tilpasser løbende. På den måde holder du hackere og andre uvedkommende ude af din hjemmeside.

Simon Hermansen
Web designer & SEO-specialist
Teknisk vedligeholdelse af din hjemmeside
En forretningskritisk opgave
Har du en WordPress-hjemmeside? Så har du garanteret opdaget, at der jævnligt kommer nye opdateringer til. Nogle gange flere gange ugentligt. Det kan nemt være besværligt og tidskrævende, især hvis man ikke er en inkarneret nørd eller IT-haj. Derfor tilbyder jeg en serviceaftale til drift, backup og sikkerhed, så du slipper for besværet og bekymringen, samt sparer en masse tid.
Behovet for drift, backup og sikkerhed gælder i ligeså høj grad andre systemer end WordPress, men min service fokuserer kun på WordPress-hjemmesider.
Hjemmesider forsøges hacket hver 22. minut
Vidste du at WordPress-hjemmesider i gennemsnit forsøges hacket hvert 22. minut? Ja, det gælder også din. Medmindre man monitorer det ser man næppe alle disse forsøg, men jeg ser det hver dag i mit arbejde, netop fordi jeg arbejder med at beskytte WordPress-hjemmesider, både for mig selv og for mine kunder.
Det er ikke kun WordPress der er ramt, men alle. Dog er WordPress det mest udbredte CMS i verden og dermed er der også flere hackere der kender de svage punkter, især for hjemmesider der ikke er holdt teknisk ajour løbende.
Udvalgte referencer
Fra terapeuter og behandlere til butikker, foreninger og liberale erhverv – her er et udpluk af mine kunder.
Feedback fra mine kunder
Det er altid nemt at sige at man selv er god til sit arbejde, så i stedet for det får du her ordene fra en række af mine kunder.

"Simon fra WebGain har designet og udviklet Pan Idræts hjemmeside, samt migreret indholdet fra vores gamle side. Vi er yderst tilfredse med resultatet, de mange nye funktionaliteter vi har fået og at vi selv kan vedligeholde siderne nemt i en stor organisation med mange indvolverede. Simons viden var desuden en stor hjælp ift. at få struktureret mange sider med meget indhold på en overskuelig og brugervenlig måde, der præsenterer Pan Idræt bedst muligt. Jeg kan varmt anbefale WebGain.
WebGain har desuden stået for eksekvering på vores sociale medier og kommunikationsplatforme, med resultater der langt overstiger vores forventning – både i kvalitet, timing og effekt."
Christian Bigom
Forperson i Pan Idræt

"Den mest nærværende hjælp og sparring man kan få! Jeg vil aldrig tvivle på at Simon og hans team kan løfte en opgave. Jeg kan kun anbefale WebGain!"
Jan Nordkvist
Indehaver af Helse- og Idrætsklinikken

"Kan klart anbefale Simon til at hjælpe med ens hjemmeside og SEO optimering. Har lige haft stor gavn at få min hjemmeside optimeret og rettet til."
Lone Karlson
Indehaver af Østerbro Fodpleje

"Har haft et fortrinligt samarbejde med Simon fra WebGain ifb. DanExplores (nu tidligere) hjemmeside.
Vores tidligere Wordpress-hjemmeside havde en masse problemer, men Simon fik fikset det meste og forklaret os, hvordan vi kunne få det bedste af en temmelig outdated hjemmeside, indtil vi fik en ny på plads.
Derudover har Simon hjulpet til med SEO såvel hands on som sparringspartner. Så jeg vil give mine bedste anbefalinger til Simon og WebGain. For udover at være virkelig kompetent, så er Simon et virkelig behageligt og imødekommende menneske."
Kristian Fredslund Andersen
Content Manager hos DanExplore

"Jeg kan varmt anbefale Simon og Webgain, som har hjulpet os med webprojekter ad flere omgange. Seriøs, hurtig og hamrende dygtig er ord, der popper op i mit hoved, når tænker på vores samarbejde. Sidder du med en digital udfordring, så er jeg sikker på, at Webgain kan løse den for dig til UG!"
Anders Thiim Harder
Adm. direktør i JumpStory

"Jeg kan varmt anbefale Simon/WebGain, som har været - og stadig er - en kæmpe hjælp til min hjemmeside. Simon er ekstraordinært skarp til SEO-optimering og formidler det svære stof på en imponerende enkel og tydelig måde. Han svarer altid hurtigt, og jeg får ikke "bare" gode og forståelige svar på mine spørgsmål - men også svar på de ting, jeg ikke vidste, jeg skulle spørge om 😉 Simon er virkelig god til at komme med tips, som hjælper mig med eksponering af min virksomhed på forskellige måder - og ikke mindst er han et roligt og rart menneske at arbejde sammen med."
Marie Ougaard
Certificeret psykoterapeut, stressterapeut og master coach

"Simon har lavet min webshop/hjemmeside som jeg er yderst tilfreds med. Han er løbende kommet med input, for at optimere SEO og er i det hele taget super hurtig og effektiv, når jeg spørger om han kan udføre en opgave. Kan på det varmeste anbefale Simon og WebGain, hvis du skal have ny hjemmeside eller webshop. Simons viden indenfor mit felt (terapeutisk/coaching/personlig udvikling) er kun et + som han har med."
Inger Grejs Bjeverskov
Psykoterapeut og coach i MindEvolution

"WebGain har hjulpet os med at få en flot og funktionel side, som har løftet vores visuelle image udadtil. Processen har været hurtig og effektiv, og alt i alt er vi meget tilfredse med det samlede produkt."
Andreas Werenfeldt
Initiativtager og projektleder i KORAL

"Simon fra WebGain er meget kompetent og har et godt øje for at levere kvalitetsløsninger til en fair pris. Jeg har med succes bl.a. arbejdet med Simon ift. projekter inden for hjemmesideopbygning og vedligeholdelse, SEO, Google Ads og IT projektledelse."
Troels Sletved
Indehaver af Din Fodterapeut

Spørgsmål og svar
Jeg har her samlet en række spørgsmål og svar som muligvis er relevante for dig. Du er naturligvis også meget velkommen til at kontakte mig.
Hvad indebærer en WordPress serviceaftale?
Med en serviceaftale tager jeg mig af det tekniske vedligehold af din hjemmeside: opdatering af WordPress, plugins og temaer, ugentlige backups til en sikker ekstern server i EU, og ekstra sikkerhed med monitorering. Du slipper for at tænke på det og kan i stedet fokusere på dit eget arbejde, velvidende at din IT-mand har styr på teknikken og sikkerheden af din hjemmeside.
Hvorfor er det vigtigt at holde WordPress og plugins opdateret?
Gamle versioner af WordPress, plugins og temaer kan være sårbare over for hacking og fejl. Især fordi at sikkerhedshuller ofte offentliggøres når de er blevet lukket i en opdatering (hvilket hackere jo nok holder øje med).
Ved at holde det hele opdateret minimerer vi risikoen for problemer og sikrer, at din hjemmeside bliver ved med at fungere optimalt og sikkert. Det er ikke et nice to have, men et absolut must!
Hvad sker der, hvis min hjemmeside går ned - er jeg dækket?
Ja, du er dækket i den forstand at jeg hjælpe dig med at få din hjemmeside online igen. Med min WordPress serviceaftale får du nemlig ubegrænset hjælp til at gendanne hjemmesiden fra backup, hvis der skulle ske noget. Jeg tager backup én gang om ugen og kan altid rulle siden tilbage, hvis uheldet er ude. Det er ikke en markedsstandard, men hos mig har jeg valgt at have det som en del af serviceaftalen (uden ekstra beregning).
Er det kun for hjemmesider du selv har lavet?
Jeg tilbyder min WordPress-serviceaftale til alle WordPress-baserede hjemmesider. De behøver ikke at være designet og udviklet af mig.
Hvad koster det?
Serviceaftalen koster 225 kr./md., faktureret én gang årligt. Det er en lav pris sammenlignet med den tid og usikkerhed, du ellers kan bruge på teknisk vedligehold. Og faktisk også ift. hvad de fleste andre tager for en sådan service.
Kan jeg opsige aftalen?
Ja, du kan opsige når som helst med udgangen af en faktureringsperiode. Der er ikke binding på aftalen, men du betaler for ét år ad gangen.

Din nye web designer SEO-specialist sparringspartner webmaster IT-mand hjemmeside-ninja
Hej, jeg hedder Simon. Jeg har arbejdet med web og online markedsføring i over 15 år – både i store virksomheder og som selvstændig siden 2018. I dag driver jeg min virksomhed, WebGain, fra mit studie på Østerbro, hvorfra jeg hjælper mindre virksomheder og soloselvstændige med at udnytte deres online-potentiale.
Jeg hører ofte fra nye kunder at de er r** trætte af smart-i-en-fart telefonsælgere og konsulenter der prøver at binde dem til alt muligt de hverken har brug for eller helt forstår hvad er, hvilket jeg faktisk godt kan forstå. Det er også en af de ting jeg aktivt har valgt at adskille mig fra. I mit arbejde prioriterer jeg god kommunikation, gennemsigtighed og tryghed.
Jeg rådgiver dig som var jeg partner i din virksomhed, og lige netop dén tilgang tror jeg styrker os begge. Det betyder også at du ikke skal blive overrasket hvis du deler en konkret idé med mig og jeg fortæller dig at jeg med min erfaring vurderer at det er et forkert sted at lægge din tid og dit budget, selv hvis idéen sagtens er noget jeg vil kunne hjælpe med. For når alt kommer til alt, er det også min interesse at du får succes med din virksomhed.










