pixel

Hjælp til WordPress

Jeg tilbyder professionel WordPress support af både små, presserende opgaver og større tilpasninger. Slip for bøvlet og lad mig fikse det for dig.

Simon Hermansen - WebGain

Vælg en sparringspartner, ikke blot en leverandør.

Simon Hermansen - Webdesigner, SEO specialist og ekspert i WordPress

Simon Hermansen
Web designer & SEO-specialist

Brug for hjælp til din WordPress hjemmeside?

I dag er din WordPress hjemmeside meget mere end blot en online visitkort – den er din forretnings digitale motor. Når den ikke fungerer optimalt, eller når uventede problemer opstår, kan det koste dig tid, penge og potentielle kunder. Jeg specialiserer mig i at levere hurtig, effektiv og professionel WordPress hjælp, der får din hjemmeside tilbage på sporet – så du kan fokusere på det, du er bedst til: din forretning.

Med mere end 15 års erfaring inden for webdesign og udvikling har jeg set stort set alt, hvad WordPress kan finde på af udfordringer. Uanset om din hjemmeside er ramt af tekniske fejl, har brug for hastighedsoptimering, mangler sikkerhedsforbedringer eller blot kræver en lille justering i design eller funktionalitet, er jeg klar til at hjælpe. Mit mål er ikke blot at løse problemet, men at give dig ro i sindet ved at vide, at din digitale tilstedeværelse er i trygge hænder. Og ja, jeg kan hjælpe dig hurtigt hvis det haster – ofte inden for 24 timer på hverdage.

Jeg kan bl.a. hjælpe med:

  • ^Fejlsøgning og udbedring
  • ^Hjælp til hjemmesidens indhold
  • ^Opsætning af nye funktionaliteter
  • ^Opsætning af freebies
  • ^Genskabelse af mistet adgang
  • ^Installation og opsætning af tema
  • ^Teknisk WordPress hjælp
  • ^Opdatering af WordPress, plugins og temaer
  • ^Hastighedsoptimering
  • ^Opsætning af flere sprog
  • ^Hjælp til hacket WordPress-hjemmeside
  • ^Fejlrettelser
  • ^Flytte til nyt webhotel
  • ^Opsætning af scripts til annoncering
  • ^Opsætning af cookieløs tracking
  • ^Hjælp til kontaktformular

Sidder du med en af disse problemer?

Typiske WordPress-problemer og hvordan jeg løser dem

Hjemmesiden kan ikke tilgås

Udfordring: Din hjemmeside viser en hvid skærm, en databasefejl, en “Error 500” eller uforståelige koder. Plugins konflikter, eller temaet opfører sig uventet efter en opdatering.
Løsning: Jeg udfører en systematisk fejlfinding, hvor jeg isolerer og identificerer rodårsagen til problemet. Ved brug af debugging-værktøjer og min erfaring, rettes fejlen præcist og effektivt, med minimal nedetid for din hjemmeside.

Langsom WordPress-hjemmeside

Udfordring: En langsom hjemmeside skader ikke kun brugeroplevelsen, men også din SEO-placering og dine konverteringsrater. Store billeder, ineffektive plugins og dårlig caching er ofte synderne.
Løsning: Jeg foretager først en grundig analyse af din hjemmesides ydeevne. Herefter optimeres billeder, caching opsættes korrekt, load af scripts optimeres, overflødige plugins fjernes, og databasen renses for at sikre, at din side indlæses lynhurtigt.

Hjælp til hacket hjemmeside

Udfordring: WordPress er det mest benyttede CMS i verden, og derfor også et hyppigt mål for hackere. Malware, spam-injektioner og uautoriseret adgang kan skade dit brand og de data du opbevarer.
Løsning: Jeg hjælper med at implementere robuste sikkerhedsforanstaltninger som stærke passwords, to-faktor-autentificering, sikkerheds-plugins og regelmæssig scanning. Er din side allerede hacket, fjerner jeg malware, lukker sikkerhedshuller og genopretter din hjemmeside til dens oprindelige tilstand.

Kontaktformularen er stoppet med at virke

Udfordring: Din hjemmesides vigtigste kontaktpunkt, formularen, sender pludselig ingen mails. Dette betyder tabte kundehenvendelser og frustrerede besøgende, der ikke kan komme i kontakt med dig.
Løsning: Jeg diagnosticerer, hvorfor din kontaktformular (f.eks. Contact Form 7, WPForms, Gravity Forms, Divi Forms) er stoppet med at fungere. Dette kan skyldes mange ting såsom serverkonfigurationer, plugin-konflikter, eller forkert opsætning af mailafsendelse. Jeg sikrer, at formularen igen sender mails pålideligt til din indbakke, og at du ikke går glip af potentielle kunder.

Hjemmesiden fremstår usikker (HTTP frem for HTTPS)

Udfordring: Din hjemmeside viser “Ikke sikker” i browseren, eller besøgende mødes af sikkerhedsadvarsler, fordi den kører på HTTP i stedet for det sikre HTTPS. Dette skader troværdigheden, din SEO og afskrækker besøgende og kunder.
Løsning: Jeg implementerer og konfigurerer et SSL-certifikat korrekt på din WordPress hjemmeside. Dette inkluderer at sikre alle omdirigeringer fra HTTP til HTTPS, opdatere interne links og mixed content-fejl, så din hjemmeside fremstår som sikker og professionel i alle browsere.

Hjemmesiden viser en blank side (White Screen of Death)

Udfordring: Pludselig er din hjemmeside helt tom – kun en hvid skærm uden indhold eller fejlmeddelelser. Dette er en af de mest frustrerende WordPress-fejl, da den skjuler den egentlige årsag og gør siden utilgængelig.
Løsning: Jeg identificerer årsagen til den blanke side, som ofte skyldes plugin- eller temakonflikter, PHP-fejl eller overskredne hukommelsesgrænser. Ved at aktivere WordPress’ fejlrapportering og gennemgå serverlogs, sporer jeg problemet og udbedrer det, så din hjemmeside er fuldt funktionsdygtig igen.

WordPress hjælp – Så nemt kommer vi i gang

1.

Beskriv dit behov

Udfyld kontaktformularen her på min hjemmeside og beskriv dit behov eller de WordPress-problemer du oplever. Vær gerne så detaljeret som muligt omkring. Jo mere information jeg har, jo hurtigere og bedre kan jeg hjælpe dig.

2.

Modtag estimat

Jeg gennemgår din henvendelse og vender hurtigt tilbage med en klar vurdering af opgaven, et estimat for tidsforbrug og en transparent pris. Du vil på forhånd vide hvad min hjælp koster, uden overraskelser.

3.

Jeg løser opgaven

Efter din godkendelse går jeg i gang med at løse opgaven. Jeg holder dig løbende opdateret om fremskridtet, og du kan forvente en løsning, der holder.

Udvalgte referencer

Fra terapeuter og behandlere til butikker, foreninger og liberale erhverv – her er et udpluk af mine kunder.

Feedback fra mine kunder

Det er altid nemt at sige at man selv er god til sit arbejde, så i stedet for det får du her ordene fra en række af mine kunder.

Pan Idræt hjemmeside

"Simon fra WebGain har designet og udviklet Pan Idræts hjemmeside, samt migreret indholdet fra vores gamle side. Vi er yderst tilfredse med resultatet, de mange nye funktionaliteter vi har fået og at vi selv kan vedligeholde siderne nemt i en stor organisation med mange indvolverede. Simons viden var desuden en stor hjælp ift. at få struktureret mange sider med meget indhold på en overskuelig og brugervenlig måde, der præsenterer Pan Idræt bedst muligt. Jeg kan varmt anbefale WebGain.

WebGain har desuden stået for eksekvering på vores sociale medier og kommunikationsplatforme, med resultater der langt overstiger vores forventning – både i kvalitet, timing og effekt."

Christian Bigom
Forperson i Pan Idræt

Helse- og Idrætsklinikken logo

"Den mest nærværende hjælp og sparring man kan få! Jeg vil aldrig tvivle på at Simon og hans team kan løfte en opgave. Jeg kan kun anbefale WebGain!"

Jan Nordkvist
Indehaver af Helse- og Idrætsklinikken

Østerbro Fodpleje logo

"Kan klart anbefale Simon til at hjælpe med ens hjemmeside og SEO optimering. Har lige haft stor gavn at få min hjemmeside optimeret og rettet til."

Lone Karlson
Indehaver af Østerbro Fodpleje

DanExplore logo

"Har haft et fortrinligt samarbejde med Simon fra WebGain ifb. DanExplores (nu tidligere) hjemmeside.

Vores tidligere Wordpress-hjemmeside havde en masse problemer, men Simon fik fikset det meste og forklaret os, hvordan vi kunne få det bedste af en temmelig outdated hjemmeside, indtil vi fik en ny på plads.

Derudover har Simon hjulpet til med SEO såvel hands on som sparringspartner. Så jeg vil give mine bedste anbefalinger til Simon og WebGain. For udover at være virkelig kompetent, så er Simon et virkelig behageligt og imødekommende menneske."

Kristian Fredslund Andersen
Content Manager hos DanExplore

JumpStory logo

"Jeg kan varmt anbefale Simon og Webgain, som har hjulpet os med webprojekter ad flere omgange. Seriøs, hurtig og hamrende dygtig er ord, der popper op i mit hoved, når tænker på vores samarbejde. Sidder du med en digital udfordring, så er jeg sikker på, at Webgain kan løse den for dig til UG!"

Anders Thiim Harder
Adm. direktør i JumpStory

Acceptful logo

"Jeg kan varmt anbefale Simon/WebGain, som har været - og stadig er - en kæmpe hjælp til min hjemmeside. Simon er ekstraordinært skarp til SEO-optimering og formidler det svære stof på en imponerende enkel og tydelig måde. Han svarer altid hurtigt, og jeg får ikke "bare" gode og forståelige svar på mine spørgsmål - men også svar på de ting, jeg ikke vidste, jeg skulle spørge om 😉 Simon er virkelig god til at komme med tips, som hjælper mig med eksponering af min virksomhed på forskellige måder - og ikke mindst er han et roligt og rart menneske at arbejde sammen med."

Marie Ougaard
Certificeret psykoterapeut, stressterapeut og master coach

MindEvolution logo

"Simon har lavet min webshop/hjemmeside som jeg er yderst tilfreds med. Han er løbende kommet med input, for at optimere SEO og er i det hele taget super hurtig og effektiv, når jeg spørger om han kan udføre en opgave. Kan på det varmeste anbefale Simon og WebGain, hvis du skal have ny hjemmeside eller webshop. Simons viden indenfor mit felt (terapeutisk/coaching/personlig udvikling) er kun et + som han har med."

Inger Grejs Bjeverskov
Psykoterapeut og coach i MindEvolution

KORAL-konkurrencen logo

"WebGain har hjulpet os med at få en flot og funktionel side, som har løftet vores visuelle image udadtil. Processen har været hurtig og effektiv, og alt i alt er vi meget tilfredse med det samlede produkt."

Andreas Werenfeldt
Initiativtager og projektleder i KORAL

Reference: Din Fodterapeut

"Simon fra WebGain er meget kompetent og har et godt øje for at levere kvalitetsløsninger til en fair pris. Jeg har med succes bl.a. arbejdet med Simon ift. projekter inden for hjemmesideopbygning og vedligeholdelse, SEO, Google Ads og IT projektledelse."

Troels Sletved
Indehaver af Din Fodterapeut

Altid gennemsigtige priser

For mig er tillid og gennemsigtighed meget vigtigt. Dette afspejler sig også i mine priser, hvor jeg blot har en fast timepris og tilbyder dertil klippekort hvor du sparer op til 25%. Både små opgaver og store projekter estimeres altid på forhånd, så du altid ved præcis hvad det vil koste dig og hvad du får for pengene. Et win-win for begge parter.

Fast timepris

800 kr.

Ekskl. moms

Oplagt til dig der kun har nogle enkelte opgaver du har brug for hjælp til.

Jeg estimerer altid opgaven før opstart, så du ved hvad den vil koste.

Klippekort - 10 klip

7.000 kr.

Ekskl. moms

En god løsning for dig der forventer at have brug for hjælp til opgaver løbende og som samtidigt ønsker at få rabat ift. normalprisen.

Du sparer 12,5% ift. normal timepris.

  • 1 klip svarer til 1 time
  • Svarer til en timepris på 700 kr.
  • Klippekortet er gyldigt i 12 mdr.

Klippekort - 20 klip

12.000 kr.

Ekskl. moms

Perfekt til dig der opstarter et projekt såsom ny hjemmeside eller SEO-hjælp fordelt over mange måneder, eller som blot har brug for hjælp løbende.

Du sparer 25% ift. normal timepris.

  • 1 klip svarer til 1 time
  • Svarer til en timepris på 600 kr.
  • Klippekortet er gyldigt i 12 mdr.

Mest populære

Hjælp til WordPress

Spørgsmål og svar

Jeg har her samlet en række spørgsmål og svar som muligvis er relevante for dig. Du er naturligvis også meget velkommen til at kontakte mig.

K
L
Hvad koster WordPress hjælp hos WebGain?

Prisen for WordPress hjælp afhænger af opgavens kompleksitet og det forventede tidsforbrug. Jeg arbejder ud fra en transparent timepris, og for de fleste mindre opgaver kan jeg give et fast estimat, når jeg har hørt om din udfordring. Du vil altid modtage en klar prisvurdering, inden arbejdet påbegyndes, så du undgår ubehagelige overraskelser. For længerevarende support eller hvis du har løbende behov for hjælp, kan et klippekort ofte være en mere fordelagtig løsning, der også giver dig rabat ift. normal timepris.

Kontakt mig for en uforpligtende drøftelse af din specifikke opgave og et skræddersyet tilbud.

K
L
Hvor hurtigt kan jeg forvente hjælp?

Jeg har fuld forståelse for at når din WordPress hjemmeside driller, er hurtig respons altafgørende. Jeg bestræber mig altid på at vende tilbage på din henvendelse inden for 24 timer på hverdage. For akutte nedbrud eller fejl, der forhindrer din hjemmeside i at fungere, prioriteres disse og håndteres med højeste hastighed. Min mission er at minimere nedetid og få din hjemmeside op at køre igen så hurtigt som muligt.

K
L
Kan I hjælpe med alle typer WordPress hjemmesider og problemer?

Som udgangspunkt, ja. Jeg har erfaring med en bred vifte af WordPress-hjemmesider, lige fra fra simple blog-løsninger og firma hjemmesider til større hjemmesider og WooCommerce-webshops. Uanset om dit problem er en teknisk fejl, en langsom side, sikkerhedsudfordringer, plugin-konflikter, designjusteringer eller blot behov for generel vejledning, kan jeg med stor sandsynlighed hjælpe dig.

K
L
Hvad skal jeg forberede, før jeg tager kontakt?

For at jeg kan give dig den hurtigste og mest effektive hjælp, er det en fordel, hvis du kan forberede følgende (hvis muligt):

Beskrivelse af problemet: Forklar så detaljeret som muligt, hvad der er galt, og hvornår problemet opstod. Inkluder eventuelle fejlmeddelelser, du har set.

Hjemmeside URL: Din hjemmesides adresse.

Adgangsinformation (kun hvis relevant og efter aftale): I de fleste tilfælde får jeg brug for adgang til din WordPress-hjemmeside og muligvis dit webhotel. Jeg vil altid informere dig tydeligt, hvis og hvornår disse oplysninger er nødvendige, og jeg behandler dine data med største fortrolighed.

K
L
Hvordan fungerer klippekort?

Et klip svarer til én times arbejde. Du kan bruge klippekortet til både store og små opgaver – og du får selvfølgelig løbende overblik over tidsforbrug og resterende klip. Og hvis du eksempelvis køber et klippekort til et projekt om en ny hjemmeside hvor vi ikke får brugt alle klip i projektet, har du naturligvis de resterende klip til brug på andre opgaver efterfølgende. Eksempelvis hvis du ønsker at tilføje ekstra funktioner, få hjælp til opsætning af flere sider eller bare ændre nogle ting.

Har du flere spørgsmål til mine klippekort, kan du finde yderligere information på min prisside.

K
L
Min hjemmeside er ikke lavet i WordPress. Kan du hjælpe alligevel?

Det korte svar er: måske.

Det afhænger af den konkrete hjemmeside og CMS det drejer sig om. Jeg tager gerne et kig på opgaven og melder tilbage til dig om det er noget jeg kan hjælpe dig med. Men min ekspertise er dog inden for hjælp til WordPress-hjemmesider.

Få et tilbud på WordPress hjælp

Hvis du udfylder formularen og beskriver dit behov (eller WordPress-problem), så sender jeg dig et gratis og uforpligtende tilbud på hvad det vil kræve at løse.

WebGain ny hjemmeside 1
Simon Hermansen - WebGain

Din nye web designer SEO-specialist sparringspartner webmaster IT-mand hjemmeside-ninja

Hej, jeg hedder Simon. Jeg har arbejdet med web og online markedsføring i over 15 år – både i store virksomheder og som selvstændig siden 2018. I dag driver jeg min virksomhed, WebGain, fra mit studie på Østerbro, hvorfra jeg hjælper mindre virksomheder og soloselvstændige med at udnytte deres online-potentiale.

Jeg hører ofte fra nye kunder at de er r** trætte af smart-i-en-fart telefonsælgere og konsulenter der prøver at binde dem til alt muligt de hverken har brug for eller helt forstår hvad er, hvilket jeg faktisk godt kan forstå. Det er også en af de ting jeg aktivt har valgt at adskille mig fra. I mit arbejde prioriterer jeg god kommunikation, gennemsigtighed og tryghed.

Jeg rådgiver dig som var jeg partner i din virksomhed, og lige netop dén tilgang tror jeg styrker os begge. Det betyder også at du ikke skal blive overrasket hvis du deler en konkret idé med mig og jeg fortæller dig at jeg med min erfaring vurderer at det er et forkert sted at lægge din tid og dit budget, selv hvis idéen sagtens er noget jeg vil kunne hjælpe med. For når alt kommer til alt, er det også min interesse at du får succes med din virksomhed.

Klar til at tage næste skridt? Lad os tage en uforpligtende snak.